31.3.06

Terrorpakken og kæledyr

Furby følger selvfølgelig med i nettes nyhedsstrøm. Især er Furby foruroliget (Furbish: boh-bay) over regeringen terrorpakke, da det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at pakken flere steder indeholder henvisninger til Furby.

Allerede i januar 1999 cirkulerede grimme rygter om Furby, idet NSA ifølge CNN var bekymret for, "that people would take them home and they'd start talking classified."

JyllandsPosten bragte også rygtet (Echelon: Big Brother lytter med Jyllands-Posten 26 september 1999, Indblik side 2): "Sidste juls store gavedille, dyret Furby, blev bandlyst inden for NSA [National Security Agency], fordi det kan opfange en konversation og gengive den med egen stemme. NSA var bange for, at Furbyer, der havde været med på arbejde, ville begynde at lække klassificeret snak uden for NSA."

Ingeniører myrder plysdyr
B.T. 22 august 1999, 1. sektion side 20
BT lod "Furby obducere af elektronikingeniør Per Olesen, der er ekspert i legetøjsdyr og driver firmaet KLPlab, Stenløse. Foruden forskning i legetøjsdyr laver Per Olesen bl.a. indmad til lysregulering og elektronik på Det Kongelige Teater, når han ikke underviser eller opfinder for Vejdirektoratet. For ikke at krænke dyreværnsforeninger er B.T.s obduktion foregået på det anerkendte Adas Dyrehospital i Sengeløse med dyrlæge Poul Muff Hansen som overordnet ansvarlig."
(Se også Amazon.com)

Det er disse beskyldninger, der ifølge kilden er årsagen til, at Lene Espersen specifikt omtaler begrebet "Pet" i terrorpakken. For fremtiden vil vi formentlig møde disse skilte ombord på SAS:

Say no to furbies! Originally uploaded by derekb

Furby er desuden krænket over artiklens lidet flatterende beskrivelse af hans udseende: "Furby resembles an owl, with tufts of hair between its huge pink ears." og forlanger en undskyldning af CNN.